I går kunne man på Twitter læse, at den verdenskendte skuespiller Morgan Fremman var død.
Kilden til historien kom fra, hvad der så ud til at være den amerikanske tv-station CNN. I beskeden stod:
"Breaking News: Skuespiller Morgan Freeman er gået bort i sit hjem i Burbank."
Men det viser sig at være en joke i den mere morbide afdeling. I hvert fald lever skuespilleren i bedste velgående. CNN har i dag også været ude og afvise, at det var dem, der overbragte den usande nyhed.
"CNN har ikke skrevet om Morgan Freemans død. Røgtet er falsk. CNN vil ihærdigt undersøge, hvem der står bag løgnen," skriver CNN på sin hjemmeside.