Den Oscar-vindende stjerne Morgan Freeman bliver ved den årlige filmfestival i Palm Springs, Californien hyldet for sin lange karriere som skuespiller.
Million Dollar Baby-skuespilleren vil modtage prisen 'Career Achievement Award for Acting' ved den 21. festival, som holdes 5. januar 2010. Det skriver contactmusic.com.
Festivalen blev stiftet i 1990 af den daværende borgmester i Palm Springs Sonny Bono, der inden sin karriere i politik blev kendt som sanger og sangskriver.
"Palm Springs International Filmfestival er beærede over at kunne overrække Hollywood-legenden Morgan Freeman prisen 'Career Achievement Award' for sit store og usædvanlige arbejde og sine mange mindeværdige præstationer gennem årene," siger festivalens formand Harold Matzner.