Kaare Sørensen skriver fra New York.
Han er kendt som ”den hvide skjorte”. Den uskyldige advokat, der i adskillige år har kæmpet mod moralsk forfald og prostitution.
Og i dag er guvenøren for staten New York så taget med bukserne nede. Afsløringer fra New York Times viser, at han tilsyneladende har brugt en klub for dyre prostituerede fra klubben Emperors Club VIP til omkring 15.000 kroner i timen.
Han har muligvis været med til at styre en såkaldt prostitutionsring i adskillige byer.
I en kort tale til pressen erkendte han forholdet, men trak sig ikke tilbage.
- Jeg undskylder først og fremmest til min familie, som jeg har svigtet, og til offentligheden, som jeg havde lovet meget. Jeg skulle have gjort det bedre. Jeg er skuffet over, at jeg ikke kunne leve op til de idealer, jeg satte for mig selv. Jeg vil nu tage noget tid, og jeg tager ikke imod spørgsmål. Jeg vender tilbage til jer, sagde Eliot Spitzer til pressen.
Kilder med genskab til sagen fortæller New York Times, at guvenøren er blevet afsløret af båndoptagelser, hvor han hyrede en kvinde til at rejse fra New York til Washington, hvor han havde et værelse klar.
Spitzer har en hustru gennem 21 år og tre børn.