Han kom altid lige hjem fra arbejde. Og han gik altid til fodbold bagefter.
Han havde krop, han havde sjæl, han kunne ikke gøre en flue fortræd.
Forældrene til den 16-årige tyrkiske dreng, der blev dødeligt overfaldet i går eftermiddag ved Polensgade på Amager af tre teenagere, var tydeligt påvirket af situationen, da de i torsdag eftermiddag gav deres første interview på Rigshospitalet i København.
Den grædende mor sagde blandt andet:
- Jeg har mistet min søn. Han har aldrig gjort nogen fortræd, han havde krop og sjæl. Vi har aldrig haft fordomme over for kurdere eller kristne. Vi kunne tale med alle, sagde hun på tyrkisk.
På spørgsmålet om, hvorvidt hun ønskede retfærdighed, svarede hun:
- Jeg ønsker ikke, at andre mødre skal lide ligesom jeg gør nu. Men jeg ønsker, at dem, der har slået min søn ihjel, skal blive straffet.
Den 16-åriges far, Ali Kuzak, kommenterede også situationen:
- Han har aldrig slået nogen.
Og så, med øjnene stift rettet mod skærmen:
- Jeg har ikke opdraget ham til at blive slået ihjel som 16-årig.
De tre formodede gerningsmænd, der er 15, 17 og 18 år, blev alle varetægtsfængslet i 27 dage.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.