Det, der skulle have været en stor, glædelig overraskelse, endte med at blive en frygtelig, tragisk overraskelse for en ung engelsk mand.
Da Tyla Wanstall ankom til sin burger-vogn på sin fødselsdag, blev han mødt af et frygteligt syn. I vognen lå både hans mor, 50-årige Leah Chrurchill, og hans 17-årige lillesøster, Brooke Wanstall, døde.
Som en overraskelse havde de låst sig ind i burger-vognen, som de ville pynte op med balloner og gaver i anledning af hans fødselsdag.
Men under op pyntningen gik det helt galt og det endte med at koste dem livet.
Moren havde taget en benzin generator med ind i den lille vogn, som hun brugte til at puste balloner op. De mistede derfor livet af kulilteforgiftning i løbet af meget kort tid.
- Jeg anede ikke, hvor hurtigt kulilte kunne dræbe. Det er bogstaveligt talt inden for et par vejrtrækninger. Mor brugte den generator hver dag, men jeg tror ikke, hun tænkte et sekund på, hvor katastrofalt det ville være at tænde den indenfor, siger den knuste søn til The Mirror.
Oven på de tragiske dødsfald opfordrer han nu alle til at få en alarm, som kan opdage og advarer, når der er kulilte i luften.