- Jeg havde aldrig hørt om gravhøje før. Hvis de skal beskyttes så meget, så synes jeg, man burde have lært om det i skolen, siger Karolina Romanowska til Vejle Folkeblad.
Den 29-årige mor har nu lært på den hårde måde, hvad en gravhøj er for en størrelse.
Hun har netop fået en regning på 18.000 kroner fra Slots- og Kulturstyrelsen for at grave et stort hul i en fredet oldtidsgravhøj i Hedensted i det sydøstlige Jylland.
Sidste år tog Karolina Romanowska sin stedsøn med ud til den over 3.000 år gamle oldtidsgravhøj på Mosegade, hvor hun besluttede sig for at grave en hule til drengen.
Hun troede, at gravhøjen blot var noget overskudsjord fra et byggeri, men blev klogere, da Slots- og Kulturstyrelsen senere lagde en opdatering ud på Facebook, hvor de skrev, at den gamle gravhøj var blevet plyndret af gravrøvere.
Hun så opdateringen på det sociale medie og blev klar over, at det måske var hende og stedsønnen, der var "gravrøvere", og derfor meldte hun sig selv til politiet.
Nu skal hun betale 17.704 kroner til Slots- og Kulturstyrelsen, der med hjælp fra to eksperter fra København har fået ordnet skaderne på gravhøjen, der vurderes til at være en af landets største og vigtigste gravhøje.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.