Nordjyllands Politi har endnu ikke fundet den 30-årige Winnie Wagner Christensen og hendes nyfødte, unavngivne søn, kaldet Dean.
Det oplyser Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Winnie Wagner Christensen blev efterlyst onsdag aften og det menes, at hun er gået under jorden, efter kommunen har villet fjerne den nyfødte søn og anbringe ham uden for hjemmet.
Ifølge Brønderslev Kommune er barnet truet på sundhed og udvikling, hvis den efterlyste kvinde fortsat selv skal passe det i hjemmet.
- Vi opfordrer naturligvis moderen til at henvende sig til os. Vi beder også indtrængende borgere, der har oplysninger i sagen, til at kontakte politiet. Det er ikke uden grund, at vi efterlyser kvinden på denne måde. Det sker på baggrund af kommunens vurdering, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Heine Hansen til Ekstra Bladet.
Den efterlyste kvinde er 30 år, cirka 180 cm høj, slank af bygning og med brunt hår med lyse striber i nederste del af håret.
Hun bærer sorte briller og har synlige tatoveringer på arme og krop.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.