Efter et grundlovsforhør søndag eftermiddag er det nu kommet frem, at den 30-årige mor fra Engparken i Frederikshavn efter al sandsynlighed dræbte sine sønner på fire og ti år ved at kvæle dem, før hun selv forsøgte at begå selvmord.
Kvinden er nu indlagt på Rigshospitalets psykiatriske afdeling.
- Det her er en meget, meget tragisk sag, hvor vi sigter kvinden for dobbelt drab på sine børn, siger efterforskningsleder i Nordjyllands Politi, Torben Jensen.
Kvinden kontakte selv politiet lørdag aften, da han hun slået sine to små børn ihjel.
Kvinden er nu blevet varetægtsfængslet ind til den 28. december, men skal indtil videre blive på Rigshospitalet, hvor hun overvåges af politiet. Retten bestemte også, at kvinden skal mentalundersøges.
Naboer til familien fortæller til Jyllands-Posten, at moderen var en helt almindelig mor, der ikke levede et indelukket liv. Tværtimod deltog hun i det sædvanlige sociale liv i bebyggelsen.
Chefpsykolog Jørn Beckmann har overfor Avisen.dk vurderet, at moderen må have gået fra krise til krise i sit liv.
- Den her mor står i beton til halsen og kan
ikke længere magte det. Hun ved ikke, hvor hun skal gå hen med sine
problemer og vil løse det hele for familien med den ultimative løsning,
hvor alle dør, siger Jørn Beckmann.
Af hensyn til efterforskningen og pårørende vil motivet ikke udtale sig om motivet.
De to børn skal mandag obduceres i Århus.