En britisk mand dukkede i sidste uge op i en video fra en militant gruppe, hvor han opfordrede vestlige mænd til at komme og deltage i kampene i Syrien og Irak.
Nu kommer moderen til den 20-årige Reyaad Khan fra Cardiff med en bøn til sin søn.
´Reyaad, vær sød at komme hjem. Jeg dør for dig. Du er min eneste søn. Kom tilbage, Reyaad. Send min søn tilbage til mig, før jeg dør, og det bliver for sent for Reyaad, og han vil komme til at fortryde det resten af sit liv,? siger moderen.
Moderen siger, at hun er chokeret over at se, hvordan sønnens karakter har ændret sig, og hun mener, at han er blevet hjernevasket.
Manden, som ses ved siden af Reyaad Khan, menes at være Nasser Muthana, som også kommer fra Cardiff.
Det vurderes, at der er omkring 500 britiske statsborgere, som kæmper i konflikten i Syrien og Irak.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Adam Møller Gomaa