'Monsters vs. Aliens' slog alle tidligere rekorder for indtjening, da den havde premiere i USA. Hele 58,2 millioner dollar indtjente den animerede film på bare én weekend.
Dermed ligger filmen ikke kun som nummer et på de amerikanske filmhitlister, men den har også indtaget førstepladsen som storsælgende film. Til stor glæde for Dreamworks.
Især er det en bemærkelsesværdig bedrift, fordi filmen ikke er en efterfølger til en allerede populær film.
Tidligere tider har vist at efterfølgerne til allerede populære film, blandt andet Shrek-filmene har format til at sprænge rekorder. Men 'Monsters vs. Aliens' er altså speciel på det punkt.
Den nye rekord-film fik også meget ros af anmeldere. Filmen er den første af flere, som gør brug af den nye 3D teknik.
Filmen får premiere i danske biografer på fredag den 3. april, og også herhjemme forventes den at trække mange til det store lærred. Specielt fordi påsken står for døren, og typisk er en stor tid for familie- og børnefilm.