Beboere på den amerikanske østkyst kan ikke gøre andet end at vente.
Lige nu ligger orkanen Irene og suger kraft til sig ude over åbent hav, men det yderste af orkanen og dermed kraftig regn er allerede nået til North Carolinas kyst. Beboerne her vil få orkanens fulde styrke at mærke i løbet af i morgen.
Meterologer vurderer, at orkanen i dette øjeblik har vindstyrke på 180 kilometer i timen. Men fordi den venter på havet, kan det blive endnu kraftigere, når den endelig rammer land.
Prognoser viser, at Irenes vej, udover North Carolina, sandsynligvis vil gå gennem utroligt tætbefolkede områder som New York, Boston og magtens centrum Washington D.C. Intet er dog sikkert, da orkaner er notorisk usikre.
Omtrent 65 millioner mennesker kan komme til at mærke orkanen. Mange er allerede blevet evakueret.
Præsident Obama og statens guvernør har erklæret undtagelsestilstand i North Carolina.
Kilde: CBS