Marilyn Monroe var gravid med Tony Curtis' barn tilbage i 1958. Men skuespillerinden aborterede. Det fortæller skuespilleren i sin nye erindringsbog.
Ifølge Curtis havde de to skuespillere en lang og hed kærlighedsaffære, som strakte sig over flere år. Men den kulminerede i 1958, da de to begge medvirkede i filmen 'Some like it hot'.
Det har ellers altid forlydt, at de to ikke kunne udstå synet af hinanden, men den nu 84-årige Tony Curtis fortæller en noget anden historie.
De elskede hinanden og havde et langvarigt forhold. Curtis var dog ikke klar over Monroes graviditet før efter, at de to havde afsluttet indspilningerne til filmklassikeren.
Det var Marilyns mand forfatteren Henry Miller, der bad Curtis om at holde sig fra Monroe, og det var i forbindelse med den samtale, at Curtis fandt ud af, at Marilyn havde været gravid og havde aborteret med deres elskovsbarn.
Tony Curtis erindringsbog gemmer på mange andre hemmeligheder fra det klassiske Hollywood. Bogen udkommer i USA til september.