Til alt held blev kun det yderste lag glas knust, da ukendte gerningsmænd kastede en flaske med en brandbar væske mod et hus på Vestre Stationsvej i Odense.
Ingen kom ifølge Fyns Politi til skade ved angrebet.
Episoden fandt sted i kort afstand fra den parkeringsplads, hvor en mand blev stukket ned torsdag aften - men politiet ser dog ingen sammenhæng mellem de to tilfælde.
I forbindelse med brandbomben mod huset så vidner en bil speede op og forlade gerningsstedet. Men politiet har intet signalement af gerningsmændene.