Selvom Mohamed Ali ikke vandt X-factor, var han absolut den mest omtalte deltager i årets udgave af DR's populære sangkonkurrence.
Den kun 15-årige Mohamed Ali vandt flere tusinde danske pigehjerter og opnåede en større fanskare på Facebook end Anders Fogh Rasmussen.
Nu får den unge charmør, der til manges overraskelses kun blev nummer tre i X-factor, alligevel en af sine største drømme opfyldt.
Han skal nemlig varme op for verdensstjernen Beyoncé i messecenter Herning på lørdag. Det skriver nyhederne.tv2.dk.
Mohamed Ali optrådte også flere gange med Beyoncé-sange i købet af X-factor.
"Jeg er en kæmpe fan af Beyoncé, og jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg skulle stå på samme scene som hende og synge sange fra mit eget album. Jeg blev så glad, da jeg fik det af vide, at jeg begyndte at græde af glæde," siger Mohamed Ali.