En tætbygget mand med kraftigt mørkt og bølget hår er torsdag aften blevet efterlyst for det dobbelte skuddrab i Odense.
Det oplyser vicepolitiinspektør Henrik Justesen til TV 2 News.
Vidner har set manden på stisystemet ved Falen og Odense Eventyrgolf i tiden omkring drabet onsdag aften på et ægtepar under deres sædvanlige gåtur.
Manden var iført en lys, muligvis grå fleecejakke og et par jeans.
Han skal angiveligt have forsøgt at skjule sig i et buskads nær drabsstedet.
Ægteparret, der kommer fra Sanderum, blev fundet torsdag morgen af en hundelufter.