Møns Klints stejle, hvide klipper og bakker bestående af kridt er søndag blevet optaget på Unescos Verdensarvsliste.
Det skriver Unesco på sin hjemmeside.
Unesco er FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur.
Det var først forventet, at en mulig optagelse kunne ske til næste år, men søndag middag blev det officielt, skriver Vordingborg Kommune på sin hjemmeside.
Møns Klint er således det 12. bidrag fra rigsfællesskabet til listen, der også tæller blandt andet Roskilde Domkirke, Stevns Klint og Kronborg.
Og det glæder kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), at endnu mere dansk natur er optaget på listen.
- Det er med meget stor glæde, at Danmark får endnu et punkt på kortet over helt særlig verdensarv, siger han.
Ministeren vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at afsætte flere penge til sikkerheden omkring klinten, der har været udfordret af en række skred.
- Ansvaret ligger i første omgang hos kommunen, men har de brug for hjælp til specifikke sikkerhedsovervejelser, står vi selvfølgelig til rådighed, tilføjer ministeren.
Optagelse på Verdensarvslisten markerer, at et sted er betydningsfuldt - ikke kun for befolkningen i det pågældende land, men for hele menneskeheden.
Verdensarvslisten blev oprettet i 1972 af Unesco og har som mål at beskytte verdens uerstattelige kultur- og naturarv.
Optagelse indebærer et ansvar for at sikre stederne for eftertiden.
Stater kan selv komme med forslag til Verdensarvskomitéen, der holder årlige møder. Der føjes cirka 25-30 steder til listen hvert år efter en række kriterier.
Møns Klint blev i 2018 optaget på Danmarks tentativliste for verdensarv, hvilket er en forudsætning for en senere nominering til Unescos Verdensarvsliste.
Ansøgningen om nominering til Verdensarvslisten blev sendt til Unesco i januar 2024.
I den forbindelse blev direktør i GeoCenter Møns Klint Nils Natorp interviewet om klintens betydning.
Han pegede på Møns Klint som et af de bedste steder i verden til at få et indblik i istiden.
- Møns Klint repræsenterer istiden forstået på den måde, at vi bor i den nordlige halvkugle i et lavlandsområde, der er skabt af gletsjere. Det allerbedste sted i verden at se de livsbetingelser, som istiden har givet os, er på Møns Klint, sagde han dengang til Ritzau.
Tværsnittet ned gennem klinten gør, at man kan kigge direkte som et røntgenbillede ind i istidens processer, forklarede han.
Jelling-monumenterne var det første sted i rigsfællesskabet til at blive optaget på listen. Det skete i 1994.
En række andre steder, som måske i fremtiden kan gøre Jelling-monumenterne og Møns Klint selskab på Verdensarvslisten, er Molerklinterne på Mors og Fur, Arbejderbevægelsens forenings- og forsamlingsbygninger og Salt og tang på Læsø, der alle står på den såkaldte tentativliste.
Det samme gør Dragørs gamle by og havn samt Frederiksstaden med Amalienborg.
/ritzau/