To tunge poster. Det er for meget for den nyudnævnte skatteminister, Thor Möger Pedersen (SF).
"Det har heller aldrig været planen, at man skulle kombinere et ministererhverv med en næstformandspost i SF," forklarer Thor Möger Pedersen til b.dk.
Möger Pedersen er både skatteminister og med i regeringens mest centrale udvalg i økonomi- og koordinationsudvalgene.
Indtil i dag har han altså også været næstformand i SF, men det er nu fortid. Han er ikke ude endnu, men det sker i løbet af de næste dage.
"Jeg skal møde min landsledelse og i øvrigt også mit kontaktråd her i weekenden, og så vil jeg tale med dem om, hvordan vi tilrettelægger den bedste proces," siger Möger Pedersen.
Den 26-årige skatteminister har været udsat for kritik fra egne rækker, fordi han ikke selv formåede at blive valgt til Folketinget. Möger Pedersen giver dog ikke de kritiske ryster skylden.
Kilde: b.dk