Møbelhuset Tendens ApS i Aarhus er gået konkurs, skriver Århus Stiftstidende.
Kurator Jens Højmark fra advokatfirmaet HjulmandKaptain fortæller til avisen, at møbelhuset er gået konkurs, og at alt er lukket ned.
- Vi er stadig i det spæde stadie med at undersøge nærmere i forhold til aktiver og forpligtelser samt årsagen til konkursen.
Kuratoren siger videre, at møbelbranchen er presset i øjeblikket.
- Hr. og Fru Danmark holder på pengene og udskyder måske købet af en ny sofa til næste år.
De seks ansatte i Tendens er sendt hjem, og alt salg fra butikken i Aarhus-bydelen Egå er stoppet.
Møbelhusets senest tilgængelige årsrapport, der dækker 2022, viser, at bruttofortjenesten var på 2,4 millioner kroner, mens overskuddet efter skat var på sølle 13.420 kroner. Ved udgangen af regnskabsåret var egenkapitalen 2,8 millioner kroner.
Ledelsen peger på Ruslands invasion af Ukraine, som en årsagen, og der deraf problematiske leveringstider på varer, stigende brændstof-, råvare- og energipriser, stigende renteniveau på lån og kreditter, stærkt faldende aktiekurser og en inflation der i Danmark på over 10 procent, da den var højest.