I sidste uge gik Stykka i rekonstruktion, efter en investor sprang fra i sidste øjeblik.
LÆS OGSÅ: Møbelfabrik går konkurs
Og hvis det ikke lykkedes at sælge inventarproducenten, som har adresse i Glostrup, går virksomheden efter al sandsynlighed konkurs.
Det skriver Woodsupply.
Men det er nok ikke så overraskende, at det er kommet dertil. Siden etablering i 2019 haft røde tal på bundlinjen, og det er således et bebudet kollaps.
Underskuddet toppede sidste år på 15 millioner kroner. Dertil var egenkapitalen negativ med 8 millioner kroner.
Det var endda så galt, at der var væsentlig usikkerhed om inventarproducentens fortsatte drift, og at det vil være nødvendigt med en aftale med "et ledende selskab indenfor køkkenbranchen", skriver Woodsupply.
Formålet med en rekonstruktion er at redde en virksomhed, der er i økonomisk krise, fra konkurs - hvis det altså vurderes, at virksomheden kan blive levedygtig igen.
Stykka blev stiftet af Jarl Vindnæs og Jacob Guldberg, og producerer inventarsystemer til især køkkener og sengemøbler.
Ifølge Woodsupply blev ejerkredsen i 2023 udvidet med en række prominente investorer som Pandora-familiens investeringsselskab North-East Family Office og The Footprint Firm.
Dertil kastede en række prominente erhvervsfolk som Danica-direktør Per Klitgård, NREP-stifter Rasmus Nørgaard og Arne Due, der er chef for strategiske investeringer i Lundbeckfonden penge ind i Stykka.