Folketingets partier er enige om, at undertrykkelse af muslimske kvinder skal bekæmpes.
Midlerne til at gøre det deler imidlertid folketingssalen i to. Det kom frem i torsdagens førstebehandling af forslaget om et tildækningsforbud - populært kaldet burkaforbuddet.
Mens regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet med få undtagelser bakker op om forslaget, er andre partier forbeholdne eller direkte imod.
Det gælder for eksempel Alternativet, hvis retsordfører Josefine Fock er i tvivl om, hvorvidt man overhovedet hjælper de kvinder, der er undertrykt.
- Jeg er bekymret for, om dem, der bærer burka, overhovedet får lov at forlade hjemmet fremover, sagde hun fra talerstolen.
Og Radikales Zenia Stampe forstod ikke det formålstjenlige i at give bøder til dem, der overtræder et kommende forbud.
- Det svarer til at stikke kvinden, der har været udsat for hustruvold, en bøde, sagde hun.
Men justitsminister Søren Pape mener ikke, at der er noget at bekymre sig om.
- Jeg går ud fra, at folk holder loven, og hvis de ikke gør det, griber politiet ind.
- Og er der mennesker, der lever i undertrykkelse, så må vi håbe, at det kommer frem på den ene eller den anden måde, sagde han.
Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre, argumenterede desuden for, at forslaget vil hjælpe til at integrere de kvinder, der tvinges til at bære deres burka eller niqab.
- Der er ingen arbejdsgiver, der vil ansætte en person med tildækket ansigt.
- Derfor forbliver de uden for arbejdsmarkedet, og derfor bliver de ikke integreret, sagde han.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, glædede sig over, at et burkaforbud - som partiet allerede foreslog i 2009 - nu ser ud til at blive stemt igennem i fjerde forsøg.
Han har dog noteret sig, at den fransk-algierske rigmand Rachid Nekkaz har tænkt sig at betale de bøder, der måtte blive udstedt som følge af forbudet.
Derfor så han gerne, at man også overvejede fængselsstraf, som ikke kan afsones af andre.
Her sætter justitsministeren dog foreløbigt grænsen.
- Vi skal slå koldt vand i blodet. Der skal mere end et mediestunt til at få mig til at ændre loven.
Og det kunne jo rent faktisk også være, at folk rent faktisk overholdt den. Det er set før. Men det er klart, at vi skal følge udviklingen, sagde han.
/ritzau/