Det er mere end et halvt år siden, en tidligere model mistede livet, men først nu er de grufulde detaljer kommet frem i sagen.
De fortæller en sag, hvor den tidligere finalist i Miss Schweiz, Kristina Joksimovic, 38, tilsyneladende blev dræbt af sin mand – og derefter parteret. Det skriver Sky News.
Den sigtede ægtemand var i denne uge for retten i Lausanne, hvor han forsøgte at blive løsladt – og i den forbindelse kom sagens omstændigheder frem i retten.
Den tidligere model blev fundet død i sit hjem i Binningen nær Basel i februar. Obduktionen fastslog, at hun var blevet kvalt og derefter parteret med forskellige redskaber i huset vaskerum. Flere kropsdele var sågar blevet blendet med syre i forsøg på at opløse dem.
I første omgang fortalte ægtemanden, at han fandt sin kone og mor til parrets to børn død og lemlæstet. Senere erkendte han at have dræbt hende, men at det skulle være sket i selvforsvar, da hun havde angrebet ham med en kniv.
Mandens håb om løsladelse blev afvist af retten.