Seks japanske skolebørn blev mobbet så meget, at de kun så én eneste udvej. Selvmord. Det skriver monstersandcritics.com.
Japanske skolebørn har generelt store problemer med mobning. Det er angsten for at skille sig ud fra gruppen, der fører til et enormt psykisk pres og nu denne bølge af selvmord. Det siger Japans undervisningsminister, Bunmei Ibuki.
En ny undersøgelse som har snakket med 6400 japanske børn viste, at 55,6 procent af drengene og 62,7 procent af pigerne havde været udsat for psykologisk mobning.
Nu kæmper regeringen for at stoppe mønstret. Ironisk nok kan det være selvsamme regering, der for ni dage siden startede bølgen.
Den begyndte nemlig, da undervisningsministeriet offentliggjorde et brev, som en selvmordstruet elev havde sendt anonymt direkte til undervisningsministeren.
»Vi forventede noget, der ligner en kædereaktion i kølvandet på vores efterlysning. Vi ville have fået kritik, uanset hvad vi havde gjort«, siger Ibuki.
Siden offentliggørelsen har regeringen modtaget yderligere 16 selvmordsbreve.
Derudover har en støttelinie for børn, der overvejer selvmord, den seneste uge modtaget 27,622 telefonopkald, men kun været i stand til at besvare 2,890.
Undervisningsminister Bunmei Ibuki har nu nedsat en speciel gruppe, der skal løse problemet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.