Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic er onsdag idømt fængsel på livstid for sin rolle i krigen i Bosnien-Hercegovina i 1992-1995.
Han kendes skyldig i ti af 11 punkter, herunder folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
Mladic førte "personligt" an i bombardementet af hovedstaden, Sarajevo, under krigen i Bosnien i 1992-1995.
Og han "bidrog betydeligt" til folkedrabet i Srebrenica i 1995, siger dommer Alphonse Orie under oplæsningen af dommen ved krigsforbrydertribunalet i Haag onsdag.
Den nu 74-årige Mladic var ansvarlig for forfølgelse, udryddelse og drab i flere bosniske byer, mener dommeren.
Endvidere finder dommeren det bevist, at Ratko Mladic "havde til hensigt at udrydde muslimer i Srebrenica".
Mladic var anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og andre krigsforbrydelser under krigen i Bosnien i 1992-1995.
Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef er blandt andet kendt skyldig i at have ansvar for to af de værste krigsforbrydelser under krigen i Bosnien: massakren på omkring 8000 muslimske mænd og drenge i Srebrenica og den tre år lange belejring af hovedstaden Sarajevo.
Den langvarige belejring af hovedstaden kostede over 10.000 mennesker livet.
Massakren i Srebrenica, der fandt sted i juli 1995, regnes som den værste krigsforbrydelse i Europa efter Anden Verdenskrig.
Mladic - der i 1990'erne fik tilnavnet "Slagteren fra Bosnien" - var øverstkommanderende for de bosnisk-serbiske styrker under nedslagtningen af de mange ubevæbnede mænd og drenge i Srebrenica for 22 år siden.
Han er blevet beskrevet som en hensynsløs militær leder, der var motiveret af serbisk nationalisme.
Mladic selv befandt sig ikke i retssalen i Haag, da dommer Alphons Orie afgjorde skyldsspørgsmålet og straffen, men var henvist til at følge afgørelsen på en skærm i et tilstødende lokale.
Den anklagede var blevet smidt ud kort forinden på grund af et vredesudbrud over, at dommeren afviste at udsætte sagen på grund af Mladics forhøjede blodtryk.
Dommen mod Mladic er den sidste, der bliver afsagt i den særlige krigsforbrydertribunal for det tidlige Jugoslavien (ICTY).
Over 100.000 mennesker blev dræbt under krigen i Bosnien, mens millioner af andre blev sendt på flugt fra deres hjem.
/ritzau/