Opdatering: Problemet med MitID er løst og kan igen anvendes til login, oplyser MitID klokken 11.00.
På web-version af e-Boks opleves der kort efter klokken 11.00 fortsat tekniske problemer, som kan medføre, at du ikke kan logge på e-Boks med MitID.
Fejlen er rapporteret til Digitaliseringsstyrelsen, skriver MitID på forsden af e-Boks og tilføjer, at "vi afventer deres fejlrettelse".
Du kan i mellemtiden logge på e-Boks' app og her få vist din post. I praksis opleves der fortsat problemer med at logge ind på appen.
----- ----- ----- ----- -----
Mandag formiddag vil brugerne af MitID opleve vanskeligheder med at logge ind.
MitID oplyser i en opdatering, at det er MitID's leverandør, som har problemer med ustabilitet.
Problemerne vurderes som et "major incident". Det betyder, at der er tale om en alvorlig og kritisk uforudset "større hændelse".
"Der er kun få slutbrugere som kan anvende MitID til login," skriver MitID.
Problemet opstod omkring klokken 09.00 og MitID-leverandøren er i gang med at fejlsøge.
MitID vil udsende næste information udsendes klokken 10.30 eller hvis der er nyt i sagen.
Brugerne af MitID mødes med denne besked. (Skærmdump fra mobilapp)
Fakta om MitID
- MitID er Danmarks digitale identitetsløsning og har erstattet NemID.
- Det bruges til sikker login på offentlige og private digitale tjenester.
- MitID kan anvendes via app, kodeviser eller kodeoplæser.
- Løsningen bygger på tofaktorgodkendelse for øget sikkerhed.
- MitID administreres i samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen, Finans Danmark og Nets.
- Det kan bruges af både private borgere og virksomheder.