Det gik ikke helt så smurt i olie, som forventet, da en 64-årige mand sent lørdag aften svingede ind på McDonalds på Ringstedgade i Roskilde en syvhestes brandert for at nappe lidt takeaway til hjemturen.
Manden var så synligt beruset, at vidner kontaktede politiet, som fik anmeldelsen klokken 22.52 og rykkede ud til drive-in området. I døgnrapporten beskriver politiet, at manden "havde forsøgt at bestille mad".
Branderten var ikke til at skjule og alkometeret bonede da også ud langt over de tilladte 0,5 promille. Den nåede over 2,0, så politiet anholdte manden på stedet og beslaglagde hans bil.
Det viste sig, at det ikke er første gang, den 64-årige har sat sig bag et rat med alt for høj promille. Han havde derfor intet gyldigt kørekort, da det var inddraget i en anden sag om spirituskørsel.
Manden, som havde været på Viking Run på Dyreskuepladsen i Roskilde, før tur til McDonalds, nægtede, at han havde "indtaget større mængde alkohol", men accepterede, at bilen blev beslaglagt, da politiet oplyste ham om, at en promille over 2,0 falder ind under begrebet vanvidskørsel.
Retten skal så tage stilling til, om mandens bil kan konfiskeres.