- Det er denne her slags, som ikke må ske. Det er ulykkeligt ved så alvorlig sygdom som kræft, at noget, som ligner sjusk i undersøgelserne, ikke er blevet opdaget noget før, siger Kræftens Bekæmpelses formand Dorthe Crüger.

Når der er mistanke om fejl i over 3.000 brystkræftundersøgelser, er det alvorligt. Ifølge Dorthe Crüger vidner det om, at der er nogle kvalitetssystemer, som ikke fungerer godt nok.

Mistanken retter sig mod en enkelt overlæges undersøgelser, og hun undrer sig over, at man kan lægge hele ansvaret på en enkelt person.

- Jeg undrer mig meget, hvis det er en enkelt læge, som har siddet alene med ansvaret for over 3.000 kvinders undersøgelser, siger Dorthe Crüger, der opfordrer afdelingerne og ledelserne til fremover at have et større kollektivt ansvar.

Hun påpeger, at det også er en ledelses ansvar at kunne stå inde for de enkelte speciallægers arbejde.

Klinisk mammografi

Ifølge Regionshospitalet selv drejer mistanken sig om fejl i undersøgelser i den såkaldte kliniske mammografi. Den kliniske mammografi adskiller sig fra screeningsmammografierne ved, at man her har haft mulighed for at tale med patienten og mærke på brystet.

- I de såkaldte screeningsmammografier har man oftest det, der hedder anden granskning. Det betyder, man altid er to, der har kigget på billederne af patienten. For selvfølgelig er der et fagligt ensartet grundlag, når man kigger på billeder, men der er også altid et grad af skøn. I de kliniske mammografier har man ikke tradition for anden granskning, fordi man baserer vurderingen på flere undersøgelser og har mulighed for at undersøge brystet og tale med patienten om symptomerne. Men netop derfor skal man have nogle kvalitetssystemer i afdelingen, så man sikrer et ensartet fagligt højt niveau, siger Dorthe Crüger.

Patientklager skabte opmærksomhed om fejlene

Bekymringen over fejl i undersøgelserne stammer fra en intern kvalitetskontrol på Regionshospitalet Viborg. Regionshospitalet fik rettet opmærksomheden på undersøgelserne på baggrund af klager fra patienter, der fortsat havde symptomer, selvom de efter undersøgelsen havde fået at vide, at de ikke havde kræft.

- Det er jo rigtig godt, at der er nogle patienter, som har været opmærksomme og stolet på deres egen dømmekræft. Men det er jo ulykkeligt, at det sker. Nu er det vigtigt, at der bliver taget godt hånd om de mange kvinder, som ganske forståeligt er bekymrede, siger Dorthe Crüger.

Ekstra tjek af over 3.000 kvinder

Regionshospitalet Viborg har valgt at tilbyde samtlige 3.220 kvinder et ekstraordinært sikkerhedstjek, og hospitalet forventer at have tilbudt alle kvinderne en undersøgelse inden midten af august. Ifølge Regionshospitalet selv har de dedikeret deres personale til opgaven og øget bemandingen trods sommerferie.

- Det er rigtig godt, at der nu er lagt en plan for, hvordan kvinderne kan blive undersøgt. Det er meget vigtigt i denne situation, at der bliver reageret så hurtigt. For selvfølgeligt er der mange, der bliver enormt bekymrede. De er jo blevet falsk betrygget, siger Dorthe Crüger.

Dorthe Crüger understreger, at hun ikke ser grund til, at folk, der er blevet undersøgt andre steder, bliver bekymrede.

- Vi har generelt en rigtig høj selvjustits og et godt sygehusvæsen. Der kan ske fejl og dem, skal der tages hånd om. Man skal søge læge, hvis man er bekymret, men ellers ser jeg ikke grund til, at man skal føle mistro til de undersøgelser, der er blevet foretaget.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer alle, der har været til undersøgelse i regionen, og som er bekymrede eller mærker en knude, til at tage kontakt til Regionshospitalet Viborg hurtigst muligt. Kræftens Bekæmpelse understreger også, at man altid er velkommen til at ringe til Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning på telefon: 8030 1030