Den 24-årige formodede syvdobbelte morder fra Toulouse er død.
Det skriver flere franske medier, og præsident Nicolas Sarkozy har bekræftet den formodede drabsmands endeligt.
Både nyhedsbureauet AFP, avisen Le Figaro og den franske tv-station France 24 citerer politikilder for, at den formodede drabsmand er død efter at have gjort modstand mod politiet.
Angiveligt er tre betjente blevet såret i aktionen. Den ene af dem alvorligt, skriver France 24.
Det er endnu uvist, hvordan manden døde.
Noget af det sidste kontakt med manden, sagde han ifølge indenrigsministeren, at han ønsker "at dø med våben i hånden".
Manden har selv sagt, at det er ham, der står bag den seneste tids drab på syv personer, tre børn, en lærer og tre faldskærmssoldater.
Myndighederne har meldt ud, at de mener, at manden er den skyldige.