Amklagemyndigheden har besluttet at løslade en 51-årig rwander, der siden september 2006 har siddet varetægtsfægslet under mistanke for at have deltaget i folkemordet i Rwanda i 1994.
-Trods vor meget grundige efterforskning har vi ikke kunnet finde tilstrækkelige beviser for, at den nu løsladte rwander var tilstede under massakren, siger statsadvokat Birgitte Vestberg.
Forbrydelsen fandt sted i Gikondo, syd for Rwanda hovedstad, Kigali, 7. april 1994
Efterforskningen blev indledt i januar 2006, og statsasvokaten har haft efterforskningshold i Rwanda, Canada, Belgien og Schweiz for at afhøre vidner. I Rwanda har man tillige foretaget retsmedicinske undersøgelser af ofre.
-Det er beklageligt, at det skulle tage så lang tid. Men vi har i bogstaveligste forstand måtte vende hver en sten under meget vanskelige vilkår. Det er vi ganske enkelt forpligtet til i en så alvorlig sag. Nu må vi imidlertid sige, at der ikke kan fremdrages tilstrækkelige beviser, og derfor er manden løsladt, siger statsadvokaten.
Dem 51-årige har under hele forløbet erklæret sig uskyldig. Han vil nu søge erstatning efter de gældende regler.