Man hører det tit: skuespillere som mødes til optagelserne af en film, og efter intense uger og måneder sammen, så siger det BANG.
Og det har det ifølge The Sun gjort mellem Tom Cruise, 58, og den 20 år yngre Hailey Atwell, som spiller med i den nyeste "Mission Impossible" film – nummer 7 af slagsen.
De har haft arbejdet tæt sammen i både London og Rom, og kilder på settet siger, at parret fra første dag var helt på bølgelængde, grinte sammen og pjattede efter optagelserne. Hun er også flere gange blevet set på vej ind i den lejlighed, filmselskabet har lejet til Tom Cruise i London.
Tom Cruise er en af Hollywoods største stjerner og mangeårigt medlem af Scientology-kirken. Foto: Scanpix
Corona-restriktionerne omkring optagelserne har også været medvirkende til, at de to er kommet tættere på hinanden, da det sædvanlige festivitas og mange møder og rejsen frem og tilbage etc. er blevet aflyst, forlyder det.
Og det "kulminerede" så, da de kom hånd i hånd til en hemmelig visning af filmen forleden, hvor der var mange forsamlet. Man venter nu kun på en form for officiel udmelding fra de to. Flere på settet har også set dem hånd i hånd i Rom efter optagelserne.
Begge skuespillere smiler over hele krydderen under optagelserne, når de er sammen, forlyder det. Foto: Scanpix
Tom Cruise har ikke haft nogen, som han har set i længere tid efter bruddet med Katie Holmes for snart mange år siden. I 2013 blev han kædet sammen med "Orange is the New Black"-stjernen Laura Prepon og senest med Elizabeth Moss fra "Handmaid's Tale".
Han har tre børn, de voksne Isabella og Connor med Nicole Kidman og datteren Suri på 14 år med Katie Holmes.
Hayley Atwell blev karakteriseret af Harvey Weinstein som en "fat pig". Foto: Scanpix
Hayley Atwell var stjerne i "Captain America" og blev senest kædet sammen med en engelsk læge, men de gik fra hinanden i foråret.
Hayley Atwell er også blevet kendt i Harry Weinstein-sagen, hvor den fallerede filmproducer kaldte hende "en tyk gris".