Et ubemandet fly begyndte i de tidlige morgentimer at kredse over landsbyen Kari Khel i det nordvestlige Pakistan.
Timer senere affyrede den såkaldte drone to missiler mod to køretøjer i området. Det fortæller lokale sikkerhedsfolk til nyhedsbureauet AP.
Fire mennesker døde i hvert af de to missilangreb.
Beboer i landsbyen, Yar Mohammad, fortæller, at lokale taleban-krigere slæbte ligene af de otte og en hårdt såret ud af de sønderskudte biler.
Siden august har USA gennemført over 50 angreb i området, der regnes for lovløst og styres af lokale taleban-grupperinger. Herfra mener amerikanerne, at Taleban gennemfører angreb på de internationale styrker i Afghanistan.
Også mordet for et år siden på den tidligere pakistanske statsminister Benazir Bhutto menes begået af krigere fra det uvejsomme området, der støder op til Afghanistan.