Først droppede hun Pussycat Dolls, og nu er den supersexede sangerinde Nicole Scherzinger også færdig med formel 1-stjernen Lewis Hamilton.
En ven af parret fortæller til The Daily Mirror, at det var deres travle karrierer, som fik de to turtelduer til at gå fra hinanden.
"Det er sørgeligt, for de elskede virkelig hinanden. Når du så dem sammen til racerløb, grinte de altid, og Nicole gav ham altid et lille kys på kinden før løbet. Men de blev nødt til at være realistiske. Der kunne ikke fortsætte deres karrierer og blive sammen, de ville blive for stressede," siger vennen.
Det første tegn på, at alting måske ikke var, som det skulle være, kom i sidste uge, hvor Lewis måtte fejre sin 25 års fødselsdag alene, mens Nicole var i LA for at indspille et nyt album med produceren Pharrel Williams.
Parret mødte hinanden under MTV Europe Music Awards i 2007, og blev officielt kærester i 2008. De nåede at være sammen 20 måneder, inden arbejdet druknede kærligheden.