Politiet i Honduras i Mellemamerika har gjort et makabert fund ved Aguagual-floden i byen Arada i den voldsplagede nordvestlige del af Honduras.
Begravet på flodbredden fandt politifolkene liget af miss Honduras, Maria Jose Alvarado, og hendes søster.
Miss Honduras vandt titlen i april i år og skulle onsdag have været med et fly til London og deltage i miss World-konkurrencen.
Imidlertid forsvandt hun torsdag i sidste uge, og det samme gjorde søsteren, Sofia Trinidad.
De to kvinder forsvandt efter en fest, og det udløste en omfattende eftersøgning, der så sluttede onsdag med fundet.
Leandro Osorio, politichef, siger, at politiet er sikker på, at der er tale om den 19-årige skønhedsdronning og hendes 23-årige søster.
Osorio siger også, at søsterens kæreste blev anholdt tirsdag i forbindelse med sagen, og han mistænkes nu for at have begået dobbeltmord.
- Vi har fundet mordvåbnet og det køretøj, der blev brugt til at transportere de to, siger politichefen.
Han tilføjer, at hans folk undersøger, om flere har været indblandet i sagen.
Ifølge de foreløbige undersøgelser tyder det på, at de blev dræbt samme aften, som de forsvandt.
Der er ikke oplyst nogle gisninger om motiv.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.