Tirsdagens Formel 1-test i Barcelona bliver en lang test i stedet for to kortere.
Da kørerne trillede ud på Circuit de Catalunya-banen tirsdag morgen, viste temperaturmåleren minusgrader. Siden har temperaturen passeret frysepunktet, men de vanskelige forhold har aflyst frokostpausen.
Det oplyser arrangøren på Twitter.
- Der bliver ingen frokostpause i dag. Træningssessionen vil vare fra klokken 9.00 til 18.00, lyder det.
Magnussen var første mand på banen tirsdag, og han kunne hurtigt give sit team besked om de vanskelige vejrforhold.
- Raceren føles god, men det er ekstremt koldt, lød det fra danskeren ifølge Haas' Twitter-profil.
Da Magnussen omkring klokken 12 igen var at finde på banen, blev det endnu en gang en kort fornøjelse. Danskeren kørte ad banen og ud i noget grus, inden han returnerede til pitten.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.