Kaare
Sørensen skriver fra New York.
På gader i
New York City deler frivillige varm suppe ud på gaden til hjemløse. Og flere
steder i delstaten er skolerne fuldstændig lukket.
Og så siger
de kloge, at det bliver værre de kommende dage – med mere storm og flere kolde
tæer.
Overalt i
USA er kulden i disse dage på overarbejde – og i løbet af mandagen faldt
temperaturen til minus 40 grader i delstaten Minnesota. Så koldt har
der ikke været siden 1967, siger meteorolog Mike Stewart fra vejrtjenesten i
byen Duluth.
Temperaturen
er målt blot fem dage efter, at Minnesota har vundet retten til at markedsføre sig
under navnet ”Nationens frostboks”.
Minus 40 er
blot én grad fra rekorden for 120 år siden i januar 1888.