Hun skulle have haft 170 kr. i timen, når der var tale om overarbejde. Alligevel fik hun kun 100 kr.
Det var virkeligheden for en nu tidligere medarbejder hos virksomheden Thornkær på Djursland, der leverer mindskind til Kopenhagen Fur, skriver Fagbladet 3F.
Medarbejderen har nu fået udbetalt 150.000 kroner i en slags erstatning som led i et forlig.
”Min opholds- og arbejdstilladelse i Danmark var kun gældende, hvis jeg arbejdede for dem. Det var ikke en mulighed for mig at sige nej, da jeg opdagede, at min løn kun var 100 kroner i timen, siger medarbejderen, der ikke ønsker sit navn frem.
Den opfattelse deler minkavleren dog ikke:
”Det virker jo mærkeligt, at hun har arbejdet for os i tre år, hvis hun er blevet behandlet så dårligt. Vi har ikke haft hende bundet på hænder og fødder. Hun kunne jo være rejst hjem efter en måned, hvis hun ikke var tilfreds med forholdene,” siger Heinrich Møller Thrane til Fagbladet 3F.
Kilde: Fagbladet 3F