Den brede politiske aftale, som skal stoppe lav løn til udenlandske chauffører på de danske veje, vil ikke forhindre sager som den såkaldte Padborg-sag.
Det erkender beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Sidste år kom sagen for offentlighedens lys, da det blev afsløret, at chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka boede i kummerlige lejre.
- Der er et element fra Padborg-sagen, hvor filippinske chauffører kørte cabotagekørsel for det samme vognmandsfirma, og det får man i hvert fald sat en stopper for, siger Peter Hummelgaard.
- Men det er rigtigt, at kernen af det, der var problemet med Padborg-sagen, det er ikke løst endnu. Men det kan vi forhåbentligt få løst med den vejpakke, som går igennem EU inden længe, siger han.
Sagen er, at de srilankanske og filippinske chauffører var ansat af det danske vognmandsfirma Kurt Beiers polske datterselskab, og de kunne derfor arbejde under dårlige vilkår og lav løn.
EU-vejpakken skal sørge for, at arbejdsvilkårene bliver forbedret, og at konkurrencen i Europa kommer til at foregå på rimelige vilkår.
Der er enighed om pakken i EU. Den skal dog formelt godkendes af EU-institutionerne, før at den er endeligt vedtaget.
- Når nu der er så stort flertal for den danske aftale på det her område, så er jeg også helt overbevist om, at det kommer til at gå glat igennem, når vi skal implementere EU-vejpakken i Danmark, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Onsdagens aftale, som alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og partiet Fremad står bag, skal sikre danske minimumlønninger for såkaldt cabotagekørsel.
Cabotagekørsel er godskørsel for fremmed regning mellem to punkter i Danmark, som udføres af en lastbil eller varebil, som ikke er registreret i Danmark.
Det bliver de toneangivende danske overenskomster, der bliver gældende, når niveauet for de udenlandske chaufførers lønninger skal lægges.
Med aftalen er partierne også blevet enige om, at kontrollen med chauffører på de danske landeveje skal skærpes.
Kontrollen skal være en del af politiets eksisterende vejsidekontrol, og derudover er partierne enige om at etablere en særmyndighed.
Der er ikke endnu taget stilling til de nærmere detaljer omkring den nye særmyndighed, men Peter Hummelgaard vil ikke afvise, at der kan blive tale om et særligt kontrolpoliti, som man ser det i andre lande.
I finansloven har regeringen og støttepartierne afsat ti millioner kroner til den øgede kontrol.
- Det kommer forhåbentlig til at bringe effektiv kontrol med sig, men hvis det ikke er nok, må vi mødes i aftalekredsen igen, siger Hummelgaard.
/ritzau/