Ældreminister Mette Kierkgaard (M) har mistet sin bror i en ulykke.
Hans Tobiasen døde i Grækenland under et ferieophold, skriver jv.dk.
Han var ejer af maskinstationen Hans Tobiasen i Ribe, som på Facebook oplyser om dødsfaldet.
- Det er med dyb sorg vi må fortælle at ejer Hans Tobiasen pludselig er gået bort d. 11. juli 2023, står der blandt andet i opslaget.
Hans Tobiasen blev blev 51 år gammel og efterlader sig hustru og tre børn.
Mette Kierkgaard var en af Lars Løkke Rasmussens ukendte kandidater ved det seneste folketingsvalg, men hun blev alligevel valgt ind i Folketinget for Moderaterne.