Det skal kunne betale sig at arbejde, har det gang på gang lydt fra borgerlige. Og det kan det tilsyneladende også for flere end tidligere.
Det viser beregninger, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har foretaget.
Beregningerne viser, at der fra 2015 til 2018 skete et stort fald i antallet af personer i alderen 18-64 år, der kan få overførselsindkomster, som udgør mere end 80 procent af nettolønnen.
- Tallene viser, at incitamentet til at arbejde er steget betragteligt siden 2015, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos.
- Antallet af personer, der kan få overførselsindkomster, der udgør mere end 80 procent af lønnen, er faldet fra 330.000 til 217.000 personer.
- Og personer, der har en jobgevinst på under 2000 kroner om måneden ved at arbejde, er faldet fra cirka 129.000 personer til cirka 71.000 personer, siger han.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille (LA) skriver i et svar til Folketingets Finansudvalg:
- Faldet i antallet af personer med relativt svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse skyldes blandt andet den skønnede indkomstudvikling fra 2015 til 2018.
Ligeledes peger ministeren på, at indførelse af tre karensdage i dagpengesystemet i 2015, indførelse af kontanthjælpsloftet samme år samt skattereformer fra 2012 og 2018 har haft en positiv effekt.
I 2012 blev der under daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) S-R-SF-regering lavet en skattereform.
Den indeholdt blandt andet en afdæmpet regulering af overførselsindkomster, hvilket skulle øge den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse.
Sidste år lavede VLAK-regeringen under ledelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en skattereform, der blandt andet indeholdt skattelettelser på arbejde.
Mads Lundby Hansen fra Cepos mener, at det øgede incitament til at arbejde netop bunder i de førnævnte initiativer.
- Blandt andet indebærer Thornings skattereform, at dagpenge og kontanthjælp bliver reguleret mindre end lønnen i disse år, ligesom beskæftigelsesfradraget bliver forøget.
- Hertil kommer kontanthjælpsloftet, der mærkbart sænkede diverse ydelser, ligesom dagpengereformen indebærer karensdage for de ledige.
- Også Løkkes skattereform fra sidste år øger incitamentet til at arbejde via et nyt jobfradrag og pensionsfradrag, siger han.
/ritzau/