En række it-specialister og ingeniører, som er kommet til Danmark for at arbejde, vil nu anlægge sag mod den danske stat for at have ændret reglerne for opholdstilladelse med tilbagevirkende kraft, skriver metroXpress.
Men truslerne om sagsanlæg ryster ikke Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der står bag den pågældende lovændring.
De nu 60 personer, der er en del af sagen, har i perioden fra 10. december til 26. januar alle betalt 5450 kroner i gebyr til Udlændingestyrelsen, der har godkendt deres ansøgning.
26. januar ændrede regeringen dog reglerne med tilbagevirkende kraft, så de nu skal være et år længere i Danmark og bestå dansk på et højere niveau.
Ministeriet mener imidlertid ikke, at man kan sige, at reglerne er ændret med tilbagevirkende kraft, fremgår det af et skriftligt svar til Ritzau.
De nye regler har nemlig kun betydning for dem, der har søgt, efter at lovforslaget blev fremsat, argumenterer ministeriet.
Og hvis Udlændingestyrelsen i sådan et tilfælde har nået at færdigbehandle ansøgningen, inden lovforslaget trådte i kraft, er det også sket efter de gamle regler, påpeger ministeriet.
Ministeriet påpeger desuden, at regeringen mener, at så mange udlændinge som muligt bør opfylde de skærpede betingelser for tidsubegrænset ophold.
- Muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er et privilegium. Derfor skal der stilles høje krav til udlændinges evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund, skriver ministeriet.
Advokaten bag sagen regner med, at op mod 200 tilslutter sig søgsmålet.
- Vi vil nødvendigt tage den helt til Højesteret. Det her er folk med gode uddannelser, der er lokket til Danmark, fordi erhvervslivet efterspørger deres kvalifikationer. De er blevet lovet vilkår, som regeringen ikke længere vil levere, siger advokat Tage Gøttsche til metroXpress.
Ansøgningerne, som it-specialisterne og ingeniørerne havde skrevet, blev ifølge metroXpress kasseret, og gebyret på 5450 kroner blev ikke betalt tilbage.
Ifølge ministeriet er det almindelig praksis, at gebyrer ikke bliver betalt tilbage, hvis ansøgeren selv frafalder sin ansøgning.
- Det gælder derfor også i disse tilfælde, hvor beløbet var fastsat i loven, skriver ministeriet.
Det har ikke været muligt for Ritzau at stille opfølgende spørgsmål til ministeren på området, Inger Støjberg (V).
/ritzau/