Endnu en gruppe, som står til at blive ramt af en omstridt lov om arbejdspligt, skal nu undtages fra loven.
Beskæftigelsesministeriet bekræfter over for DR, at også surrogatbørn - ligesom adopterede - er omfattet af de nye regler.
Men det er ikke meningen, og derfor vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) undtage surrogatbørn fra loven.
- Jeg mener, at også surrogatbørn født i udlandet bør undtages fra loven fra 2018, siger ministeren mandag aften i et skriftligt svar til Ritzau.
Det skal drøftes med partierne bag aftalen i denne uge.
Her vil hele ordningen, der var henvendt mod indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet, blive kigget "efter i sømmene", lyder det.
Ministeren har tidligere sagt, at hun vil undtage internationalt adopterede fra arbejdspligten, som er en del af et nyt kontanthjælpssystem, der træder i kraft til sommer.
En surrogatmor er en kvinde, der gennemfører en graviditet for et par og overlader barnet til parret efter fødslen.
Et surrogatmoderskab er ikke forbudt i Danmark, men der må ikke være penge forbundet med det.
Som det står lige nu, vil et barn ikke have de samme rettigheder som sine forældre, hvis et dansk par vælger at få et barn via en surrogataftale, skriver DR.
Beskæftigelsesministeriet oplyser til Ritzau, at surrogatbørn født i udlandet, som er indrejst efter 2008, blev en del af målgruppen for det beskæftigelseskrav, der oprindeligt blev indført i 2018.
Loven fra 2018 blev indgået af den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti.
De seneste uger har beskæftigelsesministeren været under heftig kritik, og sagen har skabt vrede blandt adopterede og deres pårørende.
Loven om arbejdspligt var præsenteret som et krav, der skulle sørge for, at indvandrere var i en beskæftigelsesindsats 37 timer om ugen for at få en offentlig ydelse.
Dagbladet Information kunne dog fortælle, at kravet også ville ramme adoptivbørn, fordi den gælder for folk, der er indrejst til Danmark efter 1968 uden undtagelser.
Regeringspartierne Venstre og Moderaterne mener, at der også er behov for at undtage udenlandsk fødte diplomatbørn.
Ane Halsboe-Jørgensen har sagt i et skriftligt svar til Politiken, at hun ikke umiddelbart vil undtage udlandsdanskere fra arbejdspligten.
/ritzau/