Selv om Danmark har forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser inden 2030, er det afgørende for klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), at det ikke går for hårdt ud over erhvervslivets konkurrenceevne.
Det er meldingen, efter at EU-Kommissionen onsdag er kommet med sit udspil til, hvad EU-landene skal gøre for at nå de langsigtede europæiske klimamål for 2030.
For Danmark betyder det, at CO2-udslippet fra bønder, biler og boliger skal ned med 39 procent.
- Det er afgørende, at vi sikrer dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Men vi har samtidig ved klimatopmødet i Paris forpligtet os til at reducere udledningen af CO2, og det kommer Danmark også til, siger han.
Indtil videre er der blot tale om et udspil fra EU-Kommissionen. Derfor vil ministeren nu kæmpe for endnu større kvotefleksibilitet, end den forslaget allerede indeholder.
Det vil give Danmark mulighed for at købe klimakvoter i EU's system for handel med CO2-udledninger og dermed slippe med færre reduktioner inden for landbrug og transport.
Vælger regeringen at købe kvoter, vil regningen lande i statskassen. Men ifølge ministeren er der ikke taget stilling til, om det i sidste ende vil betyde, at det bliver skatteyderne, der kommer til at betale regningen.
- Det er alt for tidligt at gå ind i, hvem der skal betale den regning. Det afgørende er, at regningen bliver så lille som muligt, siger ministeren.
- Vi har fået kommissionens udspil i dag, og så sætter vi os ned og læser på opgaven. Det er en stor og en ganske alvorlig opgave.
EU-landene lovede på klimatopmødet i december sidste år at nedbringe deres CO2-udledninger med 40 procent i 2030 målt i forhold til niveauet i 1990.
Siden 2008 har EU haft et system for handel med CO2-kvoter mellem virksomheder, kraftværker og lande. Det er det såkaldte Emissions Trading System, ETS.
/ritzau/