Transportminister Trine Bramsen (S) her en plan for, at komme de støjplagede naboer til motorvejen ved Nyborg til undsætning.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Ifølge avisen vil Trine Bramsen "forlænge" Storebæltsbroen med fire kilometer.
Det vil betyde, at det bliver Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, som skal skærme naboerne mod støjen - ganske som det selskabets pligt at sørge for, at broen er tryg og sikker at køre på.
- Men der følger altså også noget støj med, og det skal vi også kunne tale med Sund & Bælt om, siger ministeren og uddyber:
- Og man kan godt forestille sig en løsning, hvor man gør motorvejen gennem Nyborg til en del af broanlægget, så man på den måde finder finansiering til støjskærme, siger Trine Bramsen til Fyens Stiftstidende.
Den første kilometer motorvej fra Knudshoved til afkørslen Nyborg Ø ved Storebæltsvej er allerede i dag Sund & Bælts ansvarsområde.
De efterfølgende fire kilometer er primært her, flere tusinde nyborgensere er plaget af trafikstøj, der ligger langt over myndighedernes vejledende støjgrænser. De fire kilometer hører under Vejdirektoratet.