Plejehjemmene skal ikke længere kunne diktere, hvem og hvornår beboerne må få forsøg.
Det er socialminister Benedikte Kiær (K), der nu - efter en del kritik - er klar til at få sat en stopper for plejehjemmenes besøgsrestriktioner, der forhindrer pårørende i at se deres ældre familiemedlemmer. Det skriver Berlingske Tidende.
Ministerens nye forslag lyder i stedet på, at det er op til kommunen at lave restriktionerne, hvis behovet er der.
"Med en ny lov vil det fremover kun være kommunalbestyrelsen, som kan vedtage en besøgsrestriktion," siger Benedikte Kiær, til Berlingske Tidende.
Udspillet vækker de tilfredse miner frem hos Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, men S mener, at der måske er behov for endnu strammere regler.
"Vi har selv efterlyst et lovindgreb. Men jeg er i tvivl, om forslaget er vidtgående nok, når ministeren fortsat åbner for, at der kan udstedes besøgsrestriktioner. Grundlæggende bør andre ikke bestemme over, hvem den ældre vil have på besøg," siger socialordfører Mette Frederiksen (S).