Indvandrere skal mødes med flere krav, for ellers får de aldrig et arbejde og bliver en del af det danske samfund.
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) er sammen med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) klar til et opgør med kontanthjælpen til indvandrere. De skal lære at tale dansk, og siger de nej, bliver de trukket i ydelse.
- Vi kan desværre se, at der er en stor gruppe mennesker fra ikke-vestlige lande, som får lov til at passe sig selv og dermed ikke er en del af det danske samfund. Det er bekymrende, siger Karen Hækkerup (S) til Ritzau.
For nylig kom det frem, at ud af de 24.000 personer, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år i de seneste 15 år, er knap 6000 indvandrerkvinder. Det svarer til 25 procent af alle på kontanthjælp, selvom indvandrerkvinderne fra ikke-vestlige lande kun udgør 3,4 procent af den samlede befolkning mellem 16 og 64 år.
- Derfor vil vi stille krav til alle, uanset om man er indvandrer eller etnisk dansker. Er du under 30 år, skal du i uddannelse, er du over 30 år, så skal du så tæt på arbejdsmarkedet, som muligt.
- Dansk er ingen garanti for arbejde, men det er et skridt i den rigtige retning - også til at forstå det danske samfund, siger Karen Hækkerup.
Som en del af regeringens kontanthjælpsreform er regeringen klar med et såkaldt integrationspålæg.
Det betyder, at kommunerne kan kræve, at indvandrere i kontanthjælpssystemet, der har svært ved at få et arbejde, deltager i danskundervisning.
- Når vi kan se, at der er tale om mennesker, som i virkeligheden godt kan, skal vi stille krav. Lever de ikke op til dem, vil det være sådan, at man kan blive trukket i sine ydelser, siger Karen Hækkerup.
/ritzau/