Selv om der er indgået en aftale om delvis våbenhvile i Syrien, tør forsvarsminister Peter Christensen (V) ikke stole på, at Rusland vil standse sine bombardementer af civile.
- Jeg håber virkelig, at man kan få etableret en våbenhvile. De tusinder af mennesker, som i lang tid har været uden mad og drikke i de belejrede byer, skal have nødhjælp. Men jeg vil ikke glæde mig for tidligt, siger ministeren.
USA, EU og en række andre lande og internationale organisationer har natten til fredag dansk tid indgået en aftale med Rusland om et stop for fjendtlighederne i Syrien.
Aftalen indeholder et krav om, at der inden for en uge skal leveres humanitær nødhjælp til en række byer inklusiv Deir Ez Zour og udkanten af Damaskus.
Men hverken regimet eller oprørsgrupperne har skrevet under på aftalen, påpeger ministeren.
- Desuden gør den adfærd, vi indtil videre har set fra russisk side, mig skeptisk, siger Peter Christensen.
Rusland har i de seneste uger bombet oprørsgrupper i landet intensivt - inklusiv millionbyen Aleppo, der er under oprørernes kontrol. Her er flere civile ifølge en række medier blevet dræbt af de russiske bomber.
Aftalen indeholder ikke ordet "våbenhvile", men i stedet formuleringen om "ophør af fjendtligheder."
Den indeholder også en undtagelse fra afbrydelsen af kamphandlingerne. Kamphandlinger mod Islamisk Stat, Jabhat al-Nusra (al-Qaeda i Syrien, red.) og andre grupper, som FN's Sikkerhedsråd betegner som terrorgrupper, er stadig tilladt.
Undtagelsen giver ifølge iagttagere Rusland en undskyldning for at fortsætte sine bombardementer.
Men selv hvis det skulle vise sig, at aftalen bliver overholdt, er der uendelig lang vej til egentlig fred i Syrien.
- Det er klart, at den her aftale ikke er den endegyldige løsning på problemerne i Syrien. Der er behov for en politisk løsning, og det har nok lange udsigter, desværre, siger forsvarsministeren.
/ritzau/