Hun er den fjerde undervisningsminister på stribe, der drømmer om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en uddannelse på gymnasiet, handelsskolen eller en teknisk skole.

Men den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, har lige så svært som forgængerne - venstrefolkene Bertel Haarder, Tina Nedergaard og Troels Lund Poulsen - ved at omsætte drømmen til virkelighed.

Forleden gentog regeringen målet, da de tre partiers ledere fremlagde planen for, hvad vi skal leve af i 2020. Og nu konkretiserer ministeren regeringens plan.

Skabe en ny uddannelse

For det første håber regeringen at få en praktikpladsgaranti ud af trepartsforhandlingerne. For det andet vil regeringen oprette en ny ungdomsuddannelse.

"Vi vil have en ny fleks-uddannelse, der skal samle dem op, der falder fra i dag. Uddannelsen skal forhindre, at de unge på erhvervsskolerne får fx fem nederlag ved at zappe fra det ene grundforløb til det andet uden at gennemføre et eneste af dem," siger undervisningsministeren i et interview med Avisen.dk.

Eleverne skal visiteres til fleks-uddannelsen, når de går i 9. eller 10 klasse.

"Efter visitationen er de selv med til at sammensætte deres uddannelse af flere elementer. Det kan for eksempel være arbejdstræning eller kurser i personlig udvikling på en daghøjskole, der kombineres med mere klassisk undervisning," forklarer ministeren, der regner med at have rammen klar til årsskiftet.

I regeringens 2020-plan fremgår det, at målet på de 95 procent allerede er nået i 2015. Men det har to professorer pure afvist her på Avisen.dk. Professorerne mener, at 95-procent-målet er utopi, når politikernes deadline er 2015.

Det handler i bund og grund om, at regeringen bruger en spåkuglemodel, Profilmodellen, der kigger 25 år ud i fremtiden. Forskerne kigger på virkeligheden her og nu.

Både Rigsrevisionen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kritiseret Profilmodellen for at være upræcis og et "skønhedsmaleri" af virkeligheden.

[pagebreak]

Mangler mindst fem procent

Model eller ej. Regeringen erkender, at der mangler fem procent på at nå op på de 95 procent.

Antorini, hvordan vil du få de mindst uddannelsesparate med på bare tre år?

"97 procent af en årgang begynder på en ungdomsuddannelse, så hvis vi kan fastholde dem alle sammen, så er vi faktisk over målet. Regeringen har en lang liste af initiativer, der skal mindske frafaldet."

To professorer mener, at det er urealistisk at nå 95-procent-målet fra 2015. Var det ikke mere reelt at sige tingene, som de er?

"Det er enormt ambitiøst, men det er afgørende, at vi holder fast i vores ambitioner, så vi - politikerne og ungdomsskolerne - kan presse hinanden positivt for til sidst at nå målet."

Hun tilføjer:

"90 procent af de unge, der forlod 9. klasse i 2010, forventes at få mindst en ungdomsuddannelse, og det er opmuntrende."

Er der ikke en risiko for, at procenttallet falder, når krisen er forbi? Det er jo ingen hemmelighed, at mangel på ufaglærte job får folk til at uddanne sig.

"Jeg vil hellere vende den om og sige, at vi har fået gjort de unge opmærksomme på, hvor vigtigt det er det er få en uddannelse. Det, de unge arbejdsløse har til fælles, er, at de typisk ikke har andet end folkeskolens afgangsprøve."

Regeringen har skrevet fleks-uddannelsen ind i regeringsgrundlaget. Ifølge børne- og undervisningsordfører Lotte Rod fra de radikale er uddannelsen en mirakelkur mod, at elever falder fra.

"Det skal være en særligt håndholdt uddannelse med mindre hold, hvor den unge har en voksen vejleder, der for eksempel kan være med til at mindske fravær," uddyber Lotte Rod.

Men det vil tage tid, før uddannelsen er på plads. Det kan gå anderledes hurtigt med en praktikpladsgaranti.

Problemet er, at den er til forhandling, når regeringen, arbejdsgiverne og fagforeningerne forhandler med hinanden senere på foråret.

Til gengæld tror professor Martin Munk fra Aalborg Universitet på praktikpladsgarantien.

"Så er der potentiale for et løft," siger han.