Det er et godt princip at betale det, man skylder, med det samme.
Men det er simpelthen ikke muligt under overgangsperioden frem til 2021, hvor nye boligskatteregler træder i kraft. I stedet bliver boligejerne mødt med en regning i 2021, eller når boligen skifter ejer.
Det skyldes, at det er for svært at indføre rent it-teknisk, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) tirsdag fra Folketingets talerstol.
- Det vil jeg gerne give mulighed for, hvis det var muligt at understøtte og administrere efter. Skat har dårlig erfaring med at tage kompliceret lovgivning og ikke kunne understøtte det rent it-mæssigt, siger han.
Lovforslaget, som førstebehandles tirsdag, udspringer af det forlig om boligskatter, som blev indgået i maj sidste år.
Lovforslaget indeholder en ordning, hvor eventuelle stigninger i grundskylden ikke kommer til at øge boligskatten nævneværdigt for den enkelte boligejer.
I praksis vil alle boligejere, der oplever en stigning på mere end 200 kroner årligt, få et lån hos deres kommune.
Lånet går til at betale grundskyldstigningen med, og det er rentefrit. Det skal først betales tilbage, når boligen skifter ejer - eller i 2021, hvis ejeren gerne vil have gælden ud af verden der.
Skatteministeren lover, at han vil se om, om det er sket så megen fremskridt på området, at det løbende kan lade sig gøre at gøre op, hvad den enkelte boligejer skylder.
- Jeg vil gerne undersøge yderligere om, det nu kan lade sig gøre at understøtte it-mæssigt, siger han.
For at lette administrationen er der tale om en tvungen ordning, men det har mødt kritik fra bankerne og realkreditinstitutterne.
Det kan gøre det sværere for boligejeren at overskue sin økonomi, lyder argumentet.
Nogle partier har kritiseret, at de største boliger får de største skattelettelser.
Det samme princip gør sig gældende i forhold til folks løn, da der er tale om procenter, påpeger ministeren, som mener, det er rimeligt.
/ritzau/