En af Pakistans markante ministre er blevet dræbt.
Der er tale om landets minister for minoriteter, Shahbaz Bhatti, der blev dræbt, da bevæbnede mænd skød mod hans bil i hovedstaden Islamabad.
Det oplyser BBC.
Bhatti var leder af det ledende parti Peoples Party og landets eneste kristne minister.
For kort tid siden fortalte han om dødstrusler fra militante islamister, som er imod, at han ville reformere landets blasfemi-lov.
"Truslen gik på, at hvis jeg fortsatte med at agiterer imod blasfemiloven, så ville jeg blive snigmyrdet. Så ville jeg blive halshugget. Men den slags trusler om vold, trusler fra ekstremister kan ikke chikanere mig, true mig," sagde Shahbaz Bhatti for nyligt.
For knap en måned siden blev guvernøren Salman Taseer fra Punjab-provinsen skudt og dræbt af sin bodyguard. Også han var imod en blasfemilov i landet.
Kilde: BBC