Regeringen indfører et midlertidigt stop for fusioner mellem uddannelsesinstitutioner.
Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.
- Der er sket en stor centralisering af uddannelserne de sidste årtier, og nu går vi ind i et årti med mindre ungdomsårgange.
- Det betyder, at uddannelsessted efter uddannelsessted vil lukke, hvis ikke vi gør noget, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Hun kalder uddannelser for "det bankende hjerte i ethvert lokalsamfund".
Ifølge Jyllands-Posten viser tal fra ministeriet, at 145 selvstændige uddannelsesinstitutioner siden 1999 er blevet til 42 nye og større institutioner gennem fusioner.
Tallene viser ikke, hvor mange eller få afdelinger der er lukket som følge af fusionerne.
- Når man centraliserer, hvem der bestemmer over, hvor der er uddannelser, og der så kommer mindre ungdomsårgange, så vil få mennesker bestemme, hvor der skal være uddannelser. Og så går der regneark i den.
Hun mener, at lokalsamfundene bliver sårbare over for de mindre årgange, når magten over uddannelsessystemet centraliseres og flytter væk.
Men den bekymring affejer Venstres ungdomsuddannelsesordfører, Ellen Trane Nørby.
- Det er et pseudoargument, som intet har at gøre med den virkelighed, som mange unge mennesker oplever i dag.
- Det faldende antal unge betyder, at der ikke længere er grundlag for at have både en handelsskole og et alment gymnasium i en by, men hvor man kan få et attraktivt uddannelsesmiljø ved, at to institutioner fusionerer. Derfor er der behov for at gå den modsatte vej i en række dele af landet, siger hun.
Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kan formand Martin Mejlgaard bedre se fidusen med fusionsstoppet.
- Vi deler ambitionen om at dække uddannelserne bredt i Danmark, og det giver god mening med kort afstand mellem elev og øverste leder.
- Men vi synes, det giver bedst mening at sikre økonomien på udkantsgymnasierne. Det kunne for eksempel være at sænke antallet af elever i klasserne, så man holder hånden under udkantsskolerne, siger han.
Pernille Rosenkrantz-Theil erkender, at der også skal kigges på skolernes budgetter.
- Ja, vi kommer til at se på, hvordan økonomien bag institutionerne ser ud.
- Vi skal have lavet en politiske aftale, hvor vi får taget højde for, at det kan lade sig gøre at have uddannelsesudbud over hele landet. Så må man diskutere økonomien, for de to ting hænger sammen, siger hun.
Fusionsstoppet gælder, indtil der ligger en politisk aftale om bedre uddannelsesdækning i hele landet.
/ritzau/