De gik på jagt i hendes skraldespande for at afsløre politisk hykleri. Men de metoder koster nu Ekstra Bladet en politianmeldelse.
Avisen har undersøgt miljøminister Karen Ellemanns private affald og fundet adskillige sager, der ellers skulle have været på genbrugsstationen, samt fundet mange kg. fin mad, der bare er blevet smidt ud.
Karen Ellemann har ellers plæderet for, at danskerne netop ikke smider mad ud og derudover overholder reglerne med hensyn til at deponere farligt affald de rette steder. Men miljøministeren synes bestemt ikke, at Ekstra Bladets metoder er fair.
"Det synes jeg er grænseoverskridende. Man skal bede om lov, hvis man kigger i folks private skraldespande. Det fuldstændig uacceptabelt, at I tillader jeg den slags metoder, og det vil jeg gå videre med," sagde Karen Ellemann for rullende kamera, hvorefter hun marcherede bort.
Nu har hun politianmeldt avisen.
Kilde: Ekstra Bladet